I nogle byer – som i København – så har vi efterhånden rigtigt mange Runners. Der er det sandsynligt at vi kan komme på en hasteopgave (dvs at vi kan være der indenfor 1-2 timer). For eksempel hvis du har punkteret på vej til arbejde, så kan vi højst sandsynligvis have den fikset inden du skal hjem eller hente børnene.
I alle område så er den absolut hurtigste måde at finde ud af hvis vi kan løse din hasteopgave, at lave en bestilling her på hjemmesiden. Det kan faktisk tage lidt længere tid at finde ud af det hvis du vælger at ringe eller skrive til os på BikeRunner – vi er ikke altid lige så hurtige som computeren:-)
Det er fordi at hjemmesiden umiddelbart sender ordren ud til alle tilgængelige Runners der er tæt på din adresse på SMS. De kan så allesammen samtidigt få besked, og du modtager dermed meget hurtigt en accept og tid på SMS.
Hvis det ikke kan lade sig gøres inden den tid du ønsker, så finder du med andre ord ud af det meget hurtigt på denne måde. Så kan du vælge hvis du vil acceptere et senere tidspunkt, eller du kan selvfølgelig aflyse opgaven (bare gennem at sende en SMS tilbage).
Det kommer meget an på hvad det er, og hvor du bor. Som udgangspunkt laver BikeRunner ikke komplekse reparationer der kræver et værksted, specielle værktøj eller komplekse reservedele – og garanterer kun det som vi har “på menuen”. Men man er altid velkommen at lave er forespørgsel gennem at på bikerunner.dk/order vælge “Andet”, og beskrive opgaven i kommentarfeltet. Hvis du er heldig – modtager du så en sms med hvem der kan gøre det og hvornår, samt pris. Hvis det ikke er muligt, får du besked.
Ja vi kan sagtens fikse punkteringer på ukomplekse barnevogne og kørestole.
Hvis du har et løbehjul der er punkteret, kan vi nogle gange hjælpe – men typisk kun hvis du selv har en ny slange eller dæk, da disse kan være svære at få fat i for vores Runners. Du er velkommen til at lave en forespørgsel gennem at lave en ordre hvor du beskriver opgaven i kommentarfeltet – så vil du få hurtigst svar ift. hvis det kan lade sig gøres hvor du bor.
Du må selvfølgelig gerne låse din cykel, men du kan ikke låse det hjul der er punkteret. Når det så er sagt, giver det dig lidt forskellige muligheder:
1. Hvis du normalt har en fast lås på baghjulet, kan du eventuelt købe/finde/låne en mobil lås så at du denne dag kan låse cyklen fast på et andet sted. Hvis du kan undgå at låse cyklen fast til noget, så gør det livet lidt nemmere for Runneren – men det kan lade sig gøres alligevel.
2. Hvis din cykel står hjemme eller på arbejde i en privat gård/have/kælder/carport eller lignende – kan du selvfølgelig overveje, om du føler, at det er ok at den er ulåst i tidsrummet vi har aftalt. Dette er dog på eget ansvar.
3. Du kan lægge/gemme nøglen et stede (skriv hvor i kommentarfeltet i din ordre). Vær opmærksom på at nøglen skal være i umiddelbar nærhed af cyklen. Det kan være i en bemandet reception, en 7-11, eller “under den blå sten” i din have. Vi lægger den tilbage hvor vi fik den.
4. Hvis du selv er helt tæt på, kan vi ringe til dig når vi kommer – så du kan låse cyklen op for Runneren. Skriv dette i kommentarfeltet i din ordre.
5. Hvis du har en kombinationslås er du velkommen at låse cyklen lige som du vil, og bare opgive kombinationen i din bestilling.
BikeRunner prøver hele tiden at finde ud af hvordan vi kan gøre processen så nem som muligt for dig – du er derfor meget velkommen med feedback omkring processen, og andet!
Hvis din bestilling er foretaget inden kl 10, kan vi typisk fikse din cykel inden dagen er omme. Hvis du bestiller efter kl 10 – vil vi også efterstræbe at få den fikset samme dag – men tager forbehold for at det eventuelt kan blive dagen efter. Nogle gange kan adgang til de rigtige reservedele også gøre at en Runner er nødt til at komme dagen efter.
Efter din ordre får du hurtigst muligt en mail fra BikeRunner med information omkring din Runner, og hvornår din cykel beregnes være færdig.
Hvis du ikke er tilfreds med det tidspunkt, så kontakt os.
Nej, det behøver du bestemt ikke. Pointen med BikeRunner er jo i høj grad at du bare skal kunne komme umiddelbart videre med din dag!
Når BikeRunner har modtaget din ordre så matcher vi den med en Runner. Når en Runner har accepteret opgaven, så får du også besked om hvornår cyklen vil være klar. Derefter kan du bare hente din cykel igen, hvor du “efterladt” den – når det passer dig.
Hvis BikeRunner eller Runneren har nogle spørgsmål til dig omkring din cykel eller din reparation – så skal vi nok tage fat i dig!
Hvis du gerne ønsker at være til stede (noget du vil fortælle om din cykel, eller du vil låse den op) – så kan vi selvfølgelig ringe til dig når vi er der. Hvis du ønsker dette, så kan du bare skrive det i din ordre.
På forsiden af vores hjemmeside kan du altid finde vores live kort over Danmark, der viser hvilke område vi pt. dækker.
Vi bestræber os hele tiden til at få flere område til. Hvis du bor lige udenfor en zone vi dækker, er du velkommen at lave en forespørgsel gennem at lave en ordre. Den vil i givet tilfælde stadig blive sendt til den der er tættest på, såfremt der er nogen indenfor 10 km. I dette tilfælde kan det være at du får et tilbud om at Runneren kommer, men mod en ekstra transportomkostning. Dette tilbud kan du således afvise eller godkende, inden vi kommer.
Hvis du bor indenfor vores zone, tilkommer der ikke transportudgifter til dit pris.
BikeRunner er en tjenesteplatform, og en del af den danske deleøkonomi. BikeRunner sørger for at matche en privatperson der har punktering på sin cykel, med en “Runner” – en kompetent privatperson, eller en uddannet mekaniker, der kan klare din opgave.
En “Runner” er en privatperson i dit område, der ikke nødvendigvis er uddannet cykelmekaniker – men som bestemt kan finde ud af at lappe din cykel.
Din Runner kan være en entusiastisk cyklist der selv kører race eller mountainbike i weekenden. Han kan være en kompetent student der vil arbejde på skæve tidspunkter og tjene ekstra penge. Hun kan være en miljøbevidst cykel-hipster der elsker at ”komme rundt i byen” på sin special-byggede Long-John cykel. Eller bare din handy nabo-hjælper der har masser af tid, hellere end gerne vil hjælpe dig – og har lappet familiens cykler siden han var knægt. Fælles for dem – er at de selvfølgelig godt kan finde ud af at lappe din cykel.
BikeRunners netværk indeholder også selvstændige uddannede cykelmekaniker, som vil være dem vi matcher med såfremt din opgave er mere kompleks.
BikeRunner tilbyder 3 forskellige dækpakker – Bronze, Sølv eller Guld – du kan læse mere om hvilken dækpakke du bør bestille til netop din cykel her.
En Runner styrer selv hvilke slanger og dæk han/hun bruger til at fikse din punktering. Men han bruger altid en god standard kvalitet – og anerkendte brands. Runneren bor jo i dit område – så slangen eller dækket bliver typisk købt i den samme butik i lokalområdet hvor du selv har købt dem.
Hvis du gerne vil have et specielt brand eller type dæk/slange (eller der har specifikke egenskaber såsom f.eks. punkteringsresistens)- er du velkommen at skrive dette i kommentarfeltet i din ordre. Den enkelte Runner vil tage stilling til, om det kan lade sig gøres.
Du er velkommen at betale din Runner direkte på stedet med MobilePay eller kontanter, hvis du ønsker (du modtager i givet tilfælde en fakturakvittering på mail efterfølgende). Alternativt så modtager du en faktura på mail og/eller SMS senere. Denne kan du betale med feks. kort, MobilePay, Apple Pay eller Google Pay.
Hvis du ønsker betale på anden måde – feks. gennem EAN, konto-overførsel eller lignende – så er du altid velkommen at kontakte os, så sørger vi for det.
For at blive en Runner skal man igennem BikeRunners rekrutteringsprocess. En Runner skal også acceptere BikeRunners betingelser for at kunne arbejde som Runner. En Runner fungerer som en freelancer – og tager ansvar for kvaliteten af sit arbejde overfor kunden.
Hvis du er interesseret i at blive en Runner så kig herind
Det er altid lidt mere tricky at lappe en cykel ude på gaden, end det er i et værksted – så det kan ske at reparationen af en eller anden årsag ikke holder.
Din Runner giver 5 dages garanti på punktering. Så hvis du oplever at din cykel er flad igen næste dag – skal du derfor blot tage fat i BikeRunner eller din Runner, og så kommer der en Runner ud igen hurtigst muligt. Dette er selvfølgelig uden yderligere omkostning. Hvis du feks har betalt for en lapning første gang, og din Runner sætter en ny slange i anden gang, så betaler du totalt kun som om at det var det han havde gjort til at starte med (ny slange).
Du skal dog være opmærksom på at hvis din Runner har anbefalet en anden punkterings-reparation end den du har fået udført, så frafalder som udgangspunkt garantien (dvs. hvis din Runner siger til dig at du har brug for et nyt dæk, men du insisterer alligevel på at kun få en lapning).
Vi gør opmærksom på at du ifølge købeloven er forpligtet til at betale det fulde beløb af din reparation hvis du vælger at udbedre ev. fejl/mangler på cyklen igen et andet sted, uden at først kontakte den første udbyder (da denne har både ret og pligt til at vurdere og tilbyde udbedring af ev. fejl og mangler).
Hvis du har bestilt en lapning, anbefaler vi at du også godkender at vi får lov til at skifte slange (hvis det er nødvendigt) i din bestilling. Så kan Runneren altid gøre en professionel bedømmelse omkring hvad din cykel har brug for på plads – hvilket minimerer risikoen for at vi bliver nødt til at komme ud til dig igen.
I forhold til, om du har brug for et nyt dæk – så kan du med fordel undersøge dit dæk på forhånd for at se hvis du kan se nogle tydelige revner. Hvis du gør det, har du højst sandsynligvis også brug for et nyt dæk og så har Runneren det med.
En Runner tager ikke et nyt dæk med “just in case” – men hvis han bedømmer, at du har brug for et – så bliver du kontaktet først for at godkende reparationen. Dette kan dog betyde at vi desværre bliver nødt til at komme tilbage igen dagen efter.
Hvis vi ikke kan udbedre skaden ift. hvad du har bestilt (du har bestilt en lapning men har brug for en ny slange/dæk, hvilket du takker nej til), så tager vi kun betalt 99kr for servicebesøget.
Som udgangspunkt – ja:-). Vi lapper alt fra børnecykler til ladcykler til racercykler. Vi gør opmærksom på at der tilkommer et Ladcykel Tillæg til hver cykel og/eller ordre du laver, såfremt din cykel er en ladcykel. Dette er fordi at det typisk tager Runneren længere tid at servicere en ladcykel, som både er tungere og mere kompleks.
Det skal være sikkert både for dig som kunde, og for en Runner, at modtage og udføre en opgave der er formidlet igennem platformen BikeRunner. Derfor har vi indgået en aftale med TopDanmark der forsikrer alle ordre formidlet igennem BikeRunner.
For dig som kunde betyder det, at hvis der skulle ske nogen skade på din cykel, eller på dig selv som person, til følge af den reparation som Runneren har udført – så er du forsikret igennem TopDanmark.
Som udgangspunkt så koster din reparation det som hjemmesiden eller vores app siger. Hvis du dog har bestilt noget ekstra som ikke er “på menuen” så tilkommer det selvfølgelig i pris, men du får altid at vide af din Runner inden hvad det kommer til at koste – så at du kan tage stilling til det.
Der kan også være specielle omstændigheder ved din cykel der gør at der tilkommer noget i pris – såsom at Runner lige skal bruge ekstra tid på at afmontere og påmontere en kompleks kædebeskytter, du har en meget kompleks cykel, eller du har børnesæde på etc. Men igen, så får du det altid at vide inden.
Ydermere – hvis du bestiller udenfor vores zone – og en Runner i en nærliggende zone er villig til at komme mod en ekstra transportomkostning så kan det også tilkomme. Men som sagt – du får det at vide inden vi går igang eller kommer, så at du kan tage stilling til det.